søndag den 9. januar 2011

Super nemme weekend-morgenboller

Her er opskriften på nogle super nemme morgenboller (de kan selvfølgelig også bruges på andre tidspunkter), som jeg tit bager i weekenden.

Det tager 5 min. at røre dejen sammen - og den skal ikke æltes, men langtidshæve og derefter sættes på en bageplade med to skeer.

Så mens man er i gang i køkkenet om aftenen, rører man lige dejen sammen og sætter den til hævning natten over - og så bager man de skønneste og sundeste boller i en fart om morgenen når man står op, og vækker hele huset med den herlige duft af nybagte boller! Se det er starten på en dejlig lørdag eller søndag morgen ;0)

Voilà - det bliver bare ikke nemmere!

Gaffelboller

7 dl lunkent vand
5 g gær ved hævning ved stuetemp. 10 g ved hævning i køleskab
2 spsk. rørsukker
2 tsk salt
3 dl havregryn (durum-mel kan også bruges, men jeg foretrækker havregryn eller en blanding)
600-650 g hvedemel

Det hele røres med en gaffel.

Hæver natten over.

Ovnen forvarmes til 250 grader.

Brug to skeer til at sætte "bollerne" på en bageplade.

Pensles med æg og drysses med f.eks. havregryn, sesamfrø, birkes, jomfru i det grønne, mel, solsikkekerner - eller hvad man nu synes.

Sættes i ovnen med det samme og bages ved 250 grader i 10-15 min.

Velbekomme!

Knus fra Anne

3 kommentarer:

Neverluren hus og hjem sagde ...

Hei!
Disse morgenbollene skal jeg absolutt prøve meg på til helgen :-)
Takk for tipset !!!
Hilsen fra Rita

Sommerhusliv Hele Aaret sagde ...

Uhmm!! hvor ser de lækre ud.
Får helt lyst til at bage.
Og tak for dine altid søde kommentarer.
Har godt set de får vimpler, men tror jeg selv vil sy nogen.
Knus Fra Susi

Solsikke sagde ...

Hej Anne.

Hvor er det en fin blog, som du har! Den vil jeg meget gerne følge. :-)

Og uhm, de boller ser altså fristende gode ud! Jeg må prøve opskriften en af de nærmeste dage.

Mange hilsener Solsikke.