onsdag den 9. november 2011

"Nyt soveværelse"

I øjeblikket er vi ved at indrette vores soveværelse på ny - der følger jo sommetider noget mere med sig, når man køber et nyt møbel til et rum - i dette tilfælde en ny seng, som er meget anderledes end den gamle.

Så nu er det ud med det naturlige look - afrikastilen, som jeg også kalder det, fordi jeg bl.a. har et stort billede af Karen Blixen derinde, hvor hun har malet hovedet af en afrikansk kvinde. Stilen har holdt i ca. 9 år, hvor der blot er skiftet puder, sengetæppe og andre småting, men nu skal der ske noget.

Den nye stil skal være en blanding af fransk boudoir, hotel- og klassisk engelsk stil - regner jeg med - allervigtigst er det at det bliver hyggeligt! Den nye seng er meget meget høj, og med antracitgråt højt hovedgærde i stof samt det samme stof forneden. Den er fantastisk at sove i - intet mindre. Hvor jeg før gik i seng - går jeg nu op i seng og ligger som "Prinsessen på ærten". Derudover har den elevation. Jeg har købt store puder i antracitgrå fra H&M Home, og nogle hvor der står "Please Do Not Disturb" på - syntes at de var kanon-seje ;0) Sengetæppet skal forblive hvidt, for at det hele ikke skal blive for mørkt. Nu venter jeg så blot på nye sengeborde og væglamper som er bestilt! Derudover har jeg en drøm om et gråt linnedskab, som jeg har set på IKEAs hjemmeside. Men det har de desværre kun i Odense og Aalborg, og min mand synes desværre, at der er for langt at køre for det, og at det lidt skørt at køre til Aalborg, når vi nu bor kun 5 min. kørsel fra IKEA Aarhus - selvom han godt kan se, at det vil passe perfekt - og desværre sender IKEA ikke imellem varehusene - jeg har nemlig haft fat i dem. Må se om jeg kan lokke ham inden det er for sent! Kan desværre ikke selv bære noget efter mine operationer, ellers havde jeg taget turen ;0) Prikken over i´et vil være en slags lysekrone, som jeg har set hos Ellos til loftet - synes jeg - men kan alligevel til tider blive lidt i tvivl om den er "for meget" i et hus fra 1972 - men sammen med alt det andet tror jeg alligevel, at den vil være total COOL!


Udsnit af det "gamle" soveværelse
- som er i gang med en forandringsproces af de store!


De nye puder fra H&M Home
Billederne er lånt fra deres hjemmeside

Det ønskede skab fra IKEA, som jeg desværre vist ikke får fat i! 
Ville have set super godt ud fyldt med hvide håndklæder, nogle kurve, smykkeskrin og smykkestativ
Billedet er lånt fra deres hjemmeside.

Lampen fra Ellos - er den for meget?
Billedet er lånt fra Ellos´ hjemmeside.

Det sidste der mangler når sengeborde og lamper kommer op er, at finde de helt rigtige småting som lige sætter prikken over i´et og giver den rette stemning - f.eks. et smukt skrin, et Eiffeltårn m.m. Sig endelig til hvis du har nogle gode ideer?

Knus fra
Anne 

6 kommentarer:

Indretning og ideer i sommerhusstil sagde ...

Det bliver bestemt et dejlig sted den lampe er jeg vild med og er sikker på den vil passe godt i den nye stil ja bestemt også skabet kunne have set fint ud glæder mig til at se det færdig resultat vi ses lørdag søde Knus Else

Lisbet / *LLL og Co.* sagde ...

Altid herligt med lidt fornyelse. :-)

Og det lyder bestemt spændende, det du/I har gang i.

Kan du ikke bestille skabet i Aalborg, og så få en 4 x 34 til at hente det dér og levere det på din adresse? Okay - det koster jo, men det gør det jo også, hvis I selv skal køre (og I skal jo både frem og tilbage, så forskellen er måske slet ikke så stor).

Lysekronen er bestemt ikke "for meget", og det er en model der kan passe fint ind mange forskellige steder. Så hvis ikke den passer ind i soveværelset, så finder du garanteret en anden plads til den.

Måske vi får billeder at se, når det nye soverum er færdigt?

*KNUS* fra Lisbet

Ditte sagde ...

Wauu Anne, hvor er det spændende.
Jeg har selv haft kigget på skabet fra Ikea, til vores nye badeværelse, synes det er super lækkert. Og lampen, den er über skøn.
Håber du viser soveværelset frem når du har tryllet færdigt.
Knus din vej ,)

Sommerhusliv Hele Aaret sagde ...

Det ser så spændende ud.
Glæder mig så meget til at se det, når det er klar.

Ha´en dejlig aften.

Knus Susi

Anne O sagde ...

Tak for kommentarerne! Må lige have tjekket op hvad et fragtfirma vil koste og så overvejer jeg stadig "lysekronen" lidt endnu! Skal nok se om jeg ikke kan vise soveværelset frem senere - men hos os blev "Rom ikke bygget på én dag", så der kan godt gå lidt tid inden jeg bliver helt færdig med rummet. Há en skøn aften allesammen - dejligt at høre jeres meninger ;0) Knus Anne

Sommerhusstil sagde ...

Det lyder så spændende det i er i gang med :O) glæder mig til at se når det er færdigt. Det var godt du fik cden bestilt jeg er sikker på at du bliver glad for den!!! Ja det var rigtig hyggeligt at se dig og Else, og endnu en tak for den fine gave :O) Klem Betina