Så er julen ved at være veloverstået! Det har været så dejlig at være sammen med børn og mand - og bare være sammen og hygge. I dag er datteren til håndbold-julestævne, så jeg går stille og roligt herhjemme, og julehygger med Michael Bublés julecd på anlægget (ja - julen er ikke helt forbi endnu!), og skal lige om lidt til at forberede en dessert til nytårsaften.
Juleaften blev fejret herhjemme hos os i selskab med vores forældre samt min mands moster og onkel. Det var en stille og hyggelig aften - og jeg tror, at alle fik deres ønsker mere eller mindre opfyldt ;0) Vi har i hvert fald haft nogle meget glade børn i disse juledage ;0) Menuen var helt traditionel med både and og gris, og så ris a la mande til dessert.
Jeg har også fået købt mig en ny årskalender - og den blev stor i år! Jeg plejer ellers, at købe sådan en lille fiks én fra Rema 1000, men har slet ikke set, at de har haft nogle i år - og en kalender kan man ikke leve foruden, når man er en familie på 4, der skal have hverdag og fest til at gå op! Derfor har jeg købt en kæmpe familiekalender fra Maileg. Jeg elsker jo Maileg, og deres kalender er super fin med smukke kort, man kan give eller sende til familie og venner ved hver måned.
Noget af det jeg elsker ved julen er alle de lækre juleblade - dem kommer jeg til at savne ;0) De gode juleblade gemmer jeg altid og tager frem jul efter jul. Der er masser af gode ideer og juleopskrifter - og dem man ikke har afprøvet det ene år, bliver måske afprøvet året efter. Jeg hader bladene her i januar med alle deres slankekure og ideer til nye frisurer i det nye år.
Ja, nissen sidder her også pænt endnu!
Knus fra Anne


6 kommentarer:
Hej AnnE
Det lyder som om i har haft nogle dejlige juledage sammen med familien.
Ham Michael B. er bare så lækker og så gør det jo ikke noget han synger godt samtidig...smiler...
Det da bare en fin kalender du har fået købt dig...
Ønsker dig og dine et Rigtig Godt Nytår og håber vi ses engang i 2012.
Knus Fra Susi
Hej Anne
Ønsker også dig et rigtig godt 2012!
SÅ lækre blade du har der, dem er jeg også ret begejstret for.
Glæder mig til at følge din blog i 2012 :-)
Knus
Dorthe
Tak Susi, Ja, ham Michael B er skøn - også rigtig godt nytår til dig og familien. Det kunne da være hyggeligt at ses engang i det nye år. Knus Anne
Perler på snor! Tak, også alle gode ønsker for dig i det nye år og jeg glæder mig sørme også til at følge dig. Det er en skøn blog du har. Knus Anne
Hej Anne O.,
Godt at høre, du har haft en dejlig jul i familiens skød. :-)
Vi ser helt ens på magasinernes indhold... Jeg gider heller ikke Januar's evindelige kure og nytårsfortsætter og tips om ændring af det ene og det andet. Men sådan er det jo hvert eneste år. Først skal vi fedes op i månederne op til jul, og så skal vi afmagres i det nye år! Så jeg sparer også disse numre væk. ;-)
Rigtig godt nytår til dig og dine... og på glædeligt genhør i det nye år!
*KNUS* fra Lisbet
Hej søde Anne dejlig at høre i alle har haft en dejlig jul og alt er gået godt.Super kalender så fik du en :-)Glæder mig til marts det er jo snart til vi piger igen skal hyggeStort knus Else
Er fuldstændig enig med dig mht til bladenes indhold i januar, lidt kedelige
Har også selv investeret i mailegs årskalender, den er smadder sød og perfekt til en stor familie, her fem, så vi må deles lidt om pladsen :))
Godt nytår
Send en kommentar